Fernisering af fotostat med Franziska Clausen i Fælleslokalet på Frydendal 11

Erik Skifter Andersen bød velkommen.

Birgit Støchkel afslørede herefter portrættet.

Museumsinspektør, PH.D. Sally Schlosser Schmidt fortalte om Franziska Clausen

Frydendal 11 har stadig en enkelt beboer, som også boede på Frydendal tilbage i tiden da Franziska var beboer, og kunne bekræfte Franziskas sidste bolig på Frydendal.

Ejnar Callesen fortalte om Franziskas barndomshjem på Vestergade, som nu er blevet kopieret i Julehjertebyen.

Karin Normann havde en fortælling fra en veninde, hvis far boede over for Franziska i Vestergade. Drengene fra Vestergade fik 25 øre for at sidde model. Mange skitser blev fundet efter faderens død

Erik Skifter delte en historie om sin mors ønske om at få portrætteret sine to drenge. Portrættet af Skifter, som han selv havde taget med, blev vist. Det viste en alvorlig “bette knejt”, som Franziska havde portrætteret. Skifter så noget betuttet ud. Der blev givet forskellige forklaringer på, hvorfor han så alvorlig ud – måske genert?

 

Franziska havde mange talenter. Karin J. kunne fortælle om et portræt af Willy Brandt, som hendes far havde. Han syntes, det var grimt, og derfor skilte han sig af med det.

Alt i alt var det en skøn eftermiddag, og vi glæder os over, at Franziska nu er en del af Frydendal – faktuelt med en væg med et foto af hende som udøvende kunstner i sin lejlighed på Frydendal. Nu er det opskaleret og hænger som en stor fotostat. En kunstner, der kom hjem og som nu har  sin egen plads i vores fælleslokaler på Frydendal.

Der er kommet en helt ny atmosfære i lokalet efter hendes tilbagekomst til Frydendal 11.

Portrættet er fra hendes bolig på Frydendal 11

Læs historien om Franziska Clausen her